Gå til indholdet
Relation & RoDemensstøtteSms 20 93 33 95
Om Maiken

Jeg hedder Maiken.

Mit mål er enkelt: At skabe relation, ro og livskvalitet – hver eneste dag.

Maiken Vedel smiler

Jeg hedder Maiken, og jeg hjælper mennesker med demens og andre kognitive udfordringer – og deres pårørende – med at få ro, overblik og støtte i en hverdag, der ofte føles uoverskuelig.

Når hverdagen bliver tung, og systemet er svært at navigere i, skaber jeg struktur, tryghed og klar retning. Jeg arbejder med varme, humor og tydelige rammer – det giver stabilitet og små pauser midt i det svære.

Jeg er et roligt og tydeligt menneske, der trives i relationen og i de små detaljer, der giver stabilitet. Humor og varme fylder naturligt i mit arbejde, fordi det ofte er netop dét, der gør svære situationer lettere at være i.

Jeg er uddannet socialpædagog, social- og sundhedsassistent og terapeut, og har mange års ledererfaring fra psykiatrien samt seks år som leder af et demensplejecenter. Jeg kender systemet indefra og udefra – og hjælper jer med at få den støtte, I har brug for, uden at I skal kæmpe for den alene.

Lidt om mig privat

Jeg er mor til to voksne sønner, farmor til tre børnebørn, og jeg har en lille servicehund, Coco. Hun kommer kun med efter aftale, hvis vi vurderer, at hun kan skabe ro, tryghed og glæde. Hun er et lille, mildt nærvær, der får tempoet ned.

Coco, min lille servicehund
Coco, min lille servicehund
Mit mål er enkelt: At skabe relation, ro og livskvalitet – hver eneste dag.
  • Socialpædagog
  • Social- og sundhedsassistent
  • Terapeut
  • Mange års ledererfaring fra psykiatrien
  • Seks år som leder af et demensplejecenter
Det siger de pårørende

Tryghed, når familien ikke selv kan være der.

  • Maiken sammen med en ældre kvinde og en mand i en stue
    Kära Maiken! Tusen tack för allt Du gjorde för vår faster innan vi kunde ta henne till Sverige. Du fanns tillgänglig dygnet runt, och vår faster betraktade Dig som en riktig vän. Vi kände oss trygga med att Du fanns där, när familjen var långt bort.

    Lena S med familj

  • Maiken arm i arm med en ældre kvinde på en sti under træerne
    Vi har kendt Maiken i flere år, og hendes ledsagelse gav vores mor den ro og tryghed, som gjorde dagen meget lettere for os som familie.

    Familie i Charlottenlund

Helt uforpligtende

Gratis sparringsopkald – 10 minutter

Har I brug for lige at vende noget? Send en sms, så ringer jeg jer op, så snart jeg kan. Det er helt uforpligtende.

Send sms til Maiken · 20 93 33 95